Stort fokus på miljømærker og offentlige indkøb i høring om ansvarligt forbrug

Folketingets Erhvervsudvalg, 2030-Netværket, Forbrugerrådet TÆNK og DIEH afholdte tirsdag den 14. januar en åben høring om ansvarligt forbrug i Landstingssalen på Christiansborg. Der var bred enighed om, at den offentlige indkøbsmuskel skal bidrage til Danmarks omstilling til mere bæredygtigt forbrug og produktion.

Mikkel Stenbæk taler ved 2030-netværkets debat om ansvarligt forbrug

Mikkel Stenbæk, direktør i Dansk Initiativ for Etisk Handel og medlem af 2030-panelet, kom med fire konkrete forslag til den offentlige sektor, da der var åben høring om ansvarligt forbrug i Folketingets Erhvervsudvalg.

Danmark er på mange områder et globalt forbillede, som kan inspirere andre. Vi er gode til at leve op til verdensmålene, men vi er langt fra i mål. Vi er nemlig gode til at leve over evne, og vi har store udfordringer med bæredygtigt forbrug. Det halter med verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion. Det er ærgerligt, fordi verdensmål 12 understøtter 14 af de øvrige verdensmål.

Det slog Kristian Jensen fast, da han som formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål, 2030-Netværket, bød velkommen til høring i Folketingets Erhvervsudvalg om ansvarligt forbrug den 14. januar. Her gav en række eksperter deres bud på, hvad der skal til for at omstille Danmarks forbrug af jordens ressourcer og påbegynde en bæredygtig udvikling på området. 

Kristian Jensen påpegede, at der er nok at tage fat på, når det drejer sig om det 12. verdensmål. Han fortalte bl.a., at det offentlige – som årligt køber ind for ca. 300 mia. kr. – ifølge Globalt Fokus ikke udnytter udbudslovens muligheder for at kræve miljømæssigt og socialt samfundsansvar i udbud nær så ofte, som de kunne og burde. 


Fire forslag til det offentlige

Også andre parter kom ved høringen ind på, at det offentlige spiller en vigtig rolle. Mikkel Stenbæk, direktør i Dansk Initiativ for Etisk Handel og medlem af 2030-panelet, fortalte, at 3 ud af 4 danskerne mener, at den offentlige sektor skal være frontløber i bæredygtig udvikling ved at sikre ansvarligt og bæredygtigt indkøb.

Mikkel Stenbæk kom derfor med fire konkrete forslag til den offentlige sektor:

  1. Der skal iværksættes en koordineret national indsats.
  2. Området skal monitoreres, da vi i dag ikke ved, i hvilket omfang det offentlige køber bæredygtigt.
  3. Der skal etableres et uddannelsesforløb for offentlige indkøbere.
  4. Landets kommuner skal forpligtes til at rapportere om, hvad de gør på bæredygtigt og ansvarligt indkøb.  

Læs også: Svanemærket, EU-Blomsten og FN’s verdensmål


Inspiration fra Sorø Kommune

I Sorø Kommune har man arbejdet med verdensmålene og udvalgt 9 af målene – herunder mål 12 – til at indgå i Sorø Kommunes vision.

”De beslutninger, vi træffer i Sorø, må gerne bidrage til en mere bæredygtig verden. Vi er meget bevidste om, at vores indkøbsmuskel kan bruges i den sammenhæng – særligt på områder, hvor der er noget fysisk fx energi og forsyning og indkøb af varer og serviceydelser.  Samarbejde med andre offentlige myndigheder og den dialog, vi kan have om fx ansvarligt forbrug, er også vigtigt”, pointerede kommunaldirektør i Sorø Kommune, Søren S. Kjær, som samtidig fortalte, at der er nye indsatsområder på vej, bl.a. i form at et grønt kapitel i kommunens indkøbs- og udbudspolitik.

Læs også: Kommunalt fokus på verdensmål og miljømærker


Mærkningsordninger er vigtige

Flere af dagens talere understregede også vigtigheden af mærknings- og certificeringsordninger.

”85 % af danskerne mener, at virksomheder skal spille en rolle i at sikre bæredygtig udvikling. De kan bl.a. prioritere ansvarlige indkøb, ansvarlig leverandørstyring og forbrugerkommunikation – samt bruge mærknings- og certificeringsordninger. Og der er heldigvis flere og flere virksomheder, der bruger mærker. DIEH har set på 6 forskellige mærker, bl.a. Svanemærket, EU-Blomsten og Økologi-mærket, der har det til fælles, at de alle er vækstet massivt de seneste ti år,” fortalte Mikkel Stenbæk Hansen fra DIEH.

Nogle af de samme pointer kom fra Anja Philip, formand for Forbrugerrådet TÆNK og medlem af 2030-panelet. Hun fortalte bl.a., at 95 % af forbrugerne finder det vigtigt, at produkter er ansvarligt produceret, men at mange har svært ved at gennemskue, hvilke hensyn der er taget i produktionen. Anja Philip understregede, at hvis vi skal stille krav til forbrugerne, skal det være let at gennemskue – og det kræver få, gode og kontrollerede mærker.

Se video og slides på folketingets hjemmeside.