Cases

Flere og flere virksomheder vælger at få certificeret deres produkter og serviceydelser med Svanemærket eller EU-Blomsten. Her på siden kan du høre forskellige virksomheder fortælle, hvorfor de har valgt at miljømærke, og hvilke fordele de har opnået.


Horn - Med Svanemærket har vi fået gennemslagskraft

HORN Bordplader fik i efteråret 2018 certificeret deres massive træbordplader i serien Green Collection med Svanemærket. Svanemærket har givet den lille jyske virksomhed mere pondus i kommunikationen med både kunder og leverandører, en skarpere code of conduct, henvendelser fra nye kunder og et stærkere bidrag til den cirkulære økonomi.

RG2 – Svanemærket giver en god forretning

For RG2 var der flere fordele ved at være totalentreprenør på de første svanemærkede lejeboliger i Danmark. Det var nemlig en god forretning, for når man er på forkant og godt forberedt, så sparer man penge. Det var samtidig godt for forretningen, idet opgaven førte til henvendelser fra både potentielle kunder og samarbejdspartnere. Læs interviewet med Jan Hedin, indehaver i RG2.

Force4 – Svanemærket understøtter arkitekters arbejde

”Jeg synes, Svanemærkets krav understøtter vores arbejde som arkitekter, fordi mange af kravene i virkeligheden bare er sund fornuft”. Sådan lyder det fra Andreas Lauesen, Head Architect MAA, Founding Partner i Force4, som nærmest tror, at det i fremtiden bliver standard at bygge, som Svanemærket gør. Læs hele interviewet.

PKA - Svanemærket byggeri viser, at vi er med i front

PKA ville gerne prøve svanemærket byggeri af for at vise, at de er med i front inden for bæredygtighed og lavt ressourcebrug. Det er nemlig med til at skabe attraktive ejendomme med gode afkast til medlemmerne. Og Peter Gravesen, portefølgemanager for ejendomme i PKA, tror, at vi vil se flere svanemærkede ejendomme i fremtiden, da det er en måde for branchen at bidrage til større bæredygtighed. Læs interviewet.

Morsø - Svanen er en løftestang

Morsø har over hundrede års erfaring med at producere brændeovne, men det får ikke virksomheden til at hvile på laurbærrene. Morsø udvikler og forsker i metoder til at gøre både brændeovnenes forbrænding og produktion endnu mere miljøvenlig. Derfor er det nærmest en selvfølge for Morsø at have svanemærket de fleste af sine produkter.

Svanemærkede byggerier

Et svanemærket byggeri er både et godt valg for miljøet og for de mennesker, der skal bo eller opholde sig i bygningen.

OK - Det betaler sig

På få år har energiselskabet OK taget førertrøjen i Danmark, når det gælder svanemærkede bilvaskehaller. Ud over at reducere forbruget af rent drikkevand markant, udleder de svanemærkede bilvaskehaller også markant mindre olie og langt færre tungmetaller end traditionelle vaskehaller.

Scandic - Svanen giver det rette fokus

Scandic har i mange år anvendt Svanemærket til at sikre sig en førende position inden for bæredygtig hoteldrift – og en konstant bæredygtig udvikling. Det har resulteret i nedsat miljøbelastning, lavere udgifter, stolte medarbejdere og et attraktivt valg for såvel forretningsrejsende som ferierejsende

Huhtamäki - Nem beslutning for køberen

Det er ikke nogen nem opgave at formidle virksomhedsansvar. Huhtamäki ville gøre det nemmere og søgte om at få Svanemærket, det officielle nordiske miljømærke. Forbrugerne har stor tillid til Svanen. Svanen gør det let for forbrugeren at træffe en god beslutning. Det giver producenten, detailhandleren og forbrugeren en sidegevinst.

Kavat - EU-Blomsten tilføjer troværdighed

Bæredygtig mode vinder frem. I foråret har flere modevirksomheder fået licens til Svanemærket eller EU-Blomsten. Skofabrikanten Kavat har længe arbejdet bæredygtigt, og mange af deres modeller er mærket med EU-Blomsten – det officielle europæiske miljømærke. Vi har talt med Magnus Ericson, administrerende direktør i Kavat, om virksomhedens prioritering af EU-Blomsten.

Kvadrat - EU-Blomsten sikrer optimal miljøindsats

I dag integrerer mange virksomheder miljøet i deres forretningsstrategi. Det gælder også den midtjyske tekstilvirksomhed Kvadrat, der har licens til EU-Blomsten. Men hvordan skaber miljømærkerne merværdi for licenshaveren? Og hvad kræver det egentlig at blive licenshaver?

Nordisk Microfiber og Rengøringsservice Danmark

Den nye udbudslov har sat fart i efterspørgslen på svanemærkede produkter og serviceydelser. Nordisk Microfiber og Rengøringsservice Danmark satser begge hårdt på Svanemærket, hvilket har ført til et værdiskabende samarbejde.